Kulturen skal bruges aktivt til at sætte vigtige temaer på dagsordenen, og som kulturinstitutioner har bibliotekerne en central rolle i at løse mange af samfundets udfordringer. I en dialog mellem Rune Baastrup, direktør i DeltagerDanmark, og Nadia Gullestrup Christensen, forperson for Ungeklimarådet, stilles der skarpt på, hvordan de lokale biblioteker kan gøre en forskel for den grønne omstilling.
Klimahandling skal komme fra individer og fællesskaber
Der bliver griflet løs på små notesblokke fremstillet af restpapir, da Rune Baastrup, direktør i DeltagerDanmark, præsenterer hvidbogen Omstilling på vippen, som sætter fokus på adfærd og folkelig deltagelse i den grønne omstilling.
Ifølge Rune Baastrup er der tre former for omstilling:
- Stukturelle løsninger, som kommer fra politisk hånd og har indflydelse på strukturerne i samfundet og de rammer, individet skal agere indenfor.
- Individet i egen husholdning, der via egen handling kan bidrage til den grønne omstilling.
- Samfundet og fællesskabet, der samler folk og inspirerer til handling.
Når det kommer til klima og grøn omstilling, kan vi ikke alene læne os op ad strukturelle eller teknologiske løsninger. Individet og fællesskaberne skal i spil, hvis vi virkelig vil gøre en forskel.
På flere af sine slides gør Rune Baastrup det klart, at enkeltpersoner faktisk interesserer sig for klimaet, men ofte rammes af “tilskuereffekten”. Hvilken forskel kan jeg som ene mand gøre? Gad vide hvad andre tænker, hvis jeg begynder at leve mere bæredygtigt? Vi har svært ved at placere ansvaret og forestille os konsekvensen, og derfor undgår vi helt at foretage os noget.
Vi skal i stedet bevæge os over mod “naboeffekten”. På storskærmen dukker et kort op med en masse prikker, der viser antallet af solgte elbiler. Klumperne af prikker viser tydeligt, at salget ikke holder sig til bestemte områder i landet, men til de enkelte villaveje. Vi bliver simpelthen inspireret af vores naboer. “Naboeffekten” kan sagtens bredes ud uden for nabofællesskabet, og det er blandt andet her, bibliotekerne kommer på banen.
Læs hvidbogen "Omstilling på vippen".
Brobygning skal skabe naboeffekt
I en debat mellem Rune Baastrup og Nadia Gullestrup Christensen, forperson for Ungeklimarådet, falder diskussionen på, hvordan bibliotekerne kan skabe relationer mellem grupper af mennesker, som normalt ikke mødes. Både på tværs af alder og på tværs af samfundslag og interesser. Det kan være en måde at udbrede naboeffekten, så vi ikke kun bliver inspireret af dem, vi bor ved siden af, eller dem vi normalt tilbringer tid med.
Især mødet mellem generationer bliver fremhævet. En stor del af de unge interesserer sig for klimaet og kan hjælpe med at oplyse og inspirere ældre generationer, som oplægsholderne henviser til som “bøffen på savannen”. I senere oplæg fremhæves eksempler fra landets biblioteker, som har haft stor succes med især at få de ældre generationer på banen. 60+ har ofte en solid økonomisk power, og er en stabil målgruppe, der jævnligt møder op til bibliotekernes arrangementer.
Med omkring 30 millioner besøgende på landets biblioteker må der siges at være potentiale for at facilitere møder og igangsætte arrangementer, der kan inspirere, informere og skabe naboeffekt.
Mulighed for helt særlig berettigelse
Et andet tema i debatten er bibliotekernes rolle i samfundet. Ifølge Rune Baastrup kæmper en del biblioteker for deres berettigelse i en tid, hvor digitalisering vinder indpas, og interessen for fysiske bøger er dalende.
Klima, mistrivsel og ensomhed er en sten i skoene hos kommunerne, så der et stort potentiale for bibliotekerne i aktivt at gå ind i disse problematikker og blive endnu mere uundværlige. Måske der sågar er økonomiske midler at hente i klimabudgetterne.
Helt konkret foreslår de to oplægsholdere, at biblioteksrummet i endnu højere grad udvikles, så det danner rammer for møder, hvor bibliotekarerne bliver gartnere for fællesskaber. F.eks. arrangeret fællesspisning, inspirationsoplæg om upcycling, læseklubber med klimafokus — gerne i samarbejde med andre lokale foreninger.
Sidst men ikke mindst kan bibliotekerne gå forrest som gode eksempler, der praktiserer deleøkonomi ved at udlåne bøger, sætter fokus på verdensmålene i UGE17 eller takker nej til bøffen til festmiddagen på Det Bibliotekspolitiske Topmødet.
