Temaet over middag på den første dag af Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2023 handler om brugerne. Hvem er det, der bruger bibliotekerne? Èn ting er nemlig bibliotekernes stræben efter at være tilgængelige for alle, men en anden ting er virkeligheden. Den fortalte postdoc Ea Hoppe Blaabæk om. Hun står bag et nyt forskningsprojekt baseret på big data og nye surveydata.
Ea kan med sit projekt konkludere, at familier med højtuddannede forældre låner flere bøger til deres børn på biblioteket, end familier med lavtuddannede forældre. Under corona-nedlukningen, da udlån af fysiske bøger var umuligt, steg udlånet af digitale bøger på e-reolen meget, og stigningen var størst for højtuddannede familier. Familier med højtuddannede forældre ser ud til at være bedre til at tilpasse sig og bruge de ressourcer, bibliotekerne stiller til rådighed.
Det rejser spørgsmålet om, hvad bibliotekerne kan gøre for at nå lavtuddannede grupper i samfundet. Nogle af forslagene i debatten gik på at arbejde med målrettede indsatser og at lade biblioteket komme ud til folk, der hvor de er, eksempelvis med bogbusser. Det blev også nævnt, hvor vigtigt det er at gøre biblioteksoplevelsen ukompliceret og simpel, så man ikke mister brugere, fordi det er for besværligt eller teknisk at bruge biblioteket.
Professor fra KU, Mads Meier Jæger, fortalte også om sin undersøgelse af signalværdien af vores kulturelle vaner. Vi forbinder vaner som at læse filosofi og spille golf med finkultur, mens det at læse tegneserier og spise burger er lavkultur.
Den viden skal vi bruge aktivt, når vi designer biblioteksoplevelsen. Biblioteket skal være for alle og må ikke udelukkende blive et finkulturelt sted. Det er eksempelvis noget, man kan overveje, når man laver udstillinger og arrangementer.
Kan en ny model for folkebibliotekernes læsebegreb styrke læsningen?
Et andet spændende indspark til at få flere grupper til at bruge bibliotekerne, er en ny model for læsebegrebet udviklet af Centralbibliotekerne, Thomas Illum Hansen, ph.d. og forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskolen og Lisbeth Vestergaard, selvstændig bibliotekskonsulent.
Baggrunden for modellen er, at det står sløjt til med læsningen i Danmark, og det skal bibliotekerne være med til at lave om på. Modellen kan være et redskab til at forstå, hvad der kan drive læsningen og dermed få flere børn og voksne til at læse.
Modellen udvider det snævre begreb “læselyst”. Det er nemlig ikke altid kun lysten, der skal få os til at åbne en bog, det kan også være for at blive klogere eller for at være en del af et fællesskab. Når først læsningen er kickstartet, så bliver læseren grebet af teksten. Det vigtige er derfor at finde frem til det, der kan tænde læsegnisten - og det er modellen netop et redskab til.
Modellen indeholder fire drivkræfter til læsning, og den er bygget op omkring to akser. Den vertikale akse viser indre og ydre impulser, mens den horisontale viser drivkræften fra læseren selv til litteraturen i forgrunden.
Du kan downloade modellen her.
Hvad kan modellen bruges til?
Modellen kan eksempelvis bruges til at reflektere over og tale om læsning i læsegrupper, som baggrund for planlægning af arrangementer eller internt for personalet til at blive klogere på brugerne af biblioteket. Der bliver opfordret til, at bibliotekerne tager modellen til sig og gør den til en del af det daglige arbejde.
