Bibliotekets rammer og rolle i samfundet

Det helt store tema på Det Bibliotekspolitiske Topmødes anden dag er de politiske og lovmæssige rammer, bibliotekerne opererer under. Der bliver stillet skarpt på bibliotekernes samfundsmæssige opgaver, samt hvad der skal til for at styrke bibliotekernes position.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidts syn på bibliotekernes rolle

Kulturministeren indleder med at sige, at bibliotekerne er afgørende for kulturen. Derfor arbejder han på at få afsat flere midler til kulturen i fremtiden. I den seneste finanslov blev der afsat 100 millioner ekstra. Det er langt fra den milliard, der står i Moderaternes partiprogram, men dog flere midler. Ministeren fortæller, at han sidder i økonomiudvalget, hvilket er en politisk fordel.

Da Kurt Strand spørger ministeren, om biblioteksloven skal ændres, kan han ikke svare entydigt. Han fortæller, at kalenderen for foråret og sommeren i ministeriet er fyldt op, men at der hen på efteråret bliver tid til at debattere bibliotekernes rolle. Han fortæller, at måden han arbejder på er dialogbaseret, og han opfordrer alle i salen til at tage fat i ham og bidrage med deres vinkel.

Bibliotekerne er mere end en materialesamling

Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek står bag en interessant undersøgelse af, hvad biblioteket betyder for borgerne. Christian Lauersen, Biblioteks- og Idrætschef i Roskilde Kommune lagde vejen forbi topmødet for at fremlægge nogle af de mest interessante pointer. Undersøgelsens konklusioner kan samtidig ses som en god baggrund for at drøfte, om biblioteksloven skal revideres.

Christian har bl.a. taget et interessant citat med fra en ung dreng, der deltog i undersøgelsen. Drengen fortæller, at han kommer på biblioteket hver dag for ikke at komme hjem til et tomt hus, når han går fra skole. Det fortæller netop, at bibliotekerne er essentielle for borgerne på andre måder end muligheden for at låne materialer.

Her er et par af de vigtigste takeaways fra undersøgelsen om, hvad bibliotekerne er for borgerne: 

• Et frirum i hverdagen med tid til fordybelse og til hinanden.

• Et rum midt mellem hjem og arbejde/studie.

• Et sted for samvær og fællesskab uden økonomiske barrierer.

• En kilde til inspiration, læring og kreativitet.

• Et relationelt holdepunkt til lokalsamfundet gennem personalet, fordi folk kender personalet og snakker med dem.

• Et sted, hvor man kan stole på det, man ser og hører. 

Undersøgelsens konklusioner viser tydeligt, at biblioteket er meget mere end et sted med materialer til rådighed. Det giver stof til debatten omkring, om biblioteksloven er for snæver. Her mener Christian, at vi skal debattere bibliotekernes rolle i samfundet. Skal bibliotekerne være med til at løse nogle af de store samfundsproblemer som ensomhed, fake news og bæredygtighed? Ifølge undersøgelsen gør de det allerede i nogen grad.

En anden vigtig pointe fra undersøgelsen, som Christian mener bør være central i den politiske debat, er bibliotekspersonalets berettigelse. Uden personalet er biblioteket blot et hus med bøger i, men ifølge undersøgelsen er personalet essentiel for at bibliotekerne kan spille så stor en rolle i vores samfund.

Du kan læse hele undersøgelsen her

Skal vi revidere biblioteksloven?

Christian Laursens oplæg om undersøgelsen af folkebibliotekernes betydning for borgerne følges op af en debat om biblioteksloven med deltagerne: 

• Line Bjerregaard Jessen, direktør i Seismonaut 

• Paw Østergaard Jensen, direktør i Danmarks Biblioteksforening

• Annette Godt, faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening 

• Claus Mørkbak Højrup, politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening

I panelet er der bred enighed om, at biblioteksloven skal ændres og udvides til ikke kun at have fokus på, at bibliotekerne skal stille materialer til rådighed. Spørgsmålet er, hvad loven så skal sætte fokus på, og hvor bred den skal være. Skal vi eksempelvis skrive ind i loven, at bibliotekerne skal løse samfundets udfordringer? 

I den forbindelse mener især Annette Godt, at vi skal overveje grundigt, hvordan vi ændrer lovteksten, da det kan have store konsekvenser. Hun peger desuden på, at vi skal være varsomme med ikke at pålægge bibliotekerne for mange opgaver i loven. Hvis bibliotekerne skal det hele, så bliver det diffust, og de ender måske med ikke at opnå noget. 

Paw Østergaard Jensen understreger, at vi skal have en langtidsholdbar lovgivning, så derfor er der brug for grundige undersøgelser, før den revideres. Det er vigtigt, at det bliver skærpet, hvilke samfundsudfordringer, bibliotekerne skal hjælpe til med at løse. Samtidig er der en balance i, hvor konkret loven skal være. Bibliotekerne skal facilitere, at vi mødes, men ikke nødvendigvis bestemme, hvad vi skal mødes om.

Det er svært at spå om, hvad der kommer til at ske med biblioteksloven i fremtiden, men det er med sikkerhed et spændende felt at følge med i.